Udførelsen af entreprenørarbejde kræver ofte store mængder af energi og råstoffer. Derfor har vi stort fokus på genanvendelse af materialer som asfalt og jord samt reduktion af transport. Der er jo ingen grund til at sprænge fjelde i Norge eller eller udtømme grusgrave i Danmark, når man kan skaffe råmateriale til projekterne på andre måder.

Vi oplever, at vi med åben dialog, tidlig involvering og godt samarbejde kan bidrage til at reducere klima- og miljøbelastningen fra projekter. Ofte giver et reduceret ressourceforbrug endda en bedre økonomi i projektet.

 


BSM

Vejbyggeri er en energitung sektor, som forbruger meget energi, råstoffer og materialer samt med et stort CO2-udslip.

Kan man forestille sig, at produktion af asfalt og anlæg og vedlighold af det danske vejnet kan gøres mere klimavenligt og mindre forurenende?

I Arkil har vi en grønnere og mere energieffektiv metode, som hedder Bitumen Stabiliseret Materiale (BSM).

Med BSM kan vi udføre klimavenligere vejrenoveringer med 100 % genbrug af vejens eksisterende asfalt, med deraf følgende væsentligt mindre CO2-udledning og ingen forbrug af nye råstoffer. BSM-metoden går ud på, at den eksisterende asfalt fræses af, iblandes en smule cement, vand og skumbitumen, hvorefter den nye blanding føres direkte over i en udlægger, som lægger blandingen som nyt bærelag i én og samme arbejdsgang på strækningen.

Sammenlignet med konventionel varmblandet asfalt produceret på et af Arkils asfaltværker, som i 2022 havde et energiforbrug på 93 kWh pr. ton, så forbruger BSM ca. 5,1 kWh pr. ton, hvilket svarer til ca. 0,5 liter diesel pr. ton. Ved produktion af konventionel varmblandet asfalt kommer der yderligere forbrug af nye råstoffer samt transport fra asfaltværket til udlægningslokationen.

Læs mere 

 

 

 

Mere genbrug af jord

Arkil råder over flere mobile jordsorteringsanlæg. Der ligger både miljømæssige og økonomiske overvejelser til grund bag indkøbet af sorteringsanlæggene – når vi kan genanvende jorden, sparer vi både råstoffer fra grusgravene og lastbiltransport af materialerne. Vi undgår også det CO2-aftryk, der er forbundet med at bortskaffe den opgravede jord. 

Læs mere

Gråt guld

VI HAR FUNDET GRÅT GULD VED ÅRHUS
Genbrug er guld, og genbrug har vi masser af i Viby J. Her lød opgaven på at udskifte store mængder betonrør i forbindelse med en kloakseparering, men vores folk på sagen havde en bedre idé.

Planen var at udskifte 300 betonrør, men vi endte med at genbruge 9 ud af 10 rør i stedet. Efter en rensning og ny pakning så var de klar til brug igen. Ca. 1.000 ton beton blev genbrugt. 

Se video 

Fjernvarmerør i genbrugsplast ved stor gaskonvertering

Kapperne på de flere kilometer fjernvarmerør, som er lagt i jorden ved Løsning i Østjylland, er lavet af genanvendt plast.

”Vi var spændte på, hvordan det ville være at arbejde med. Om rørene for eksempel ville være mere eller mindre fleksible end de konventionelle rør, eller om de ville være anderledes at svejse sammen. Men vi mærker vitterligt ingen forskel i arbejdet” 

De genanvendte kapper er produceret af granulat fra kilder fremstillet af PE80 eller PE100 – det kan for eksempel være udtjente vandrør af tilstrækkelig høj kvalitet eller udtjente fjernvarmerør, hvor stål, skum og kapper er blevet separeret. Herefter bliver de gamle plastikmaterialer renset og granuleret, inden de bliver lavet til nye kapper.

Læs mere

Asfalt

BSM – 100% genanvendelse af vejens materialer.

BSM in-situ bygger på genbrug af vejens eksisterende materialer. Det er klimavenligere produktionsmetode, som indebærer, at den eksisterende asfalt opfræses, iblandes en smule cement, vand og skumbitumen, hvorefter den genudlægges på vejen i én og samme arbejdsgang.

Arkil ønsker, at vores klimaaftryk skal være så begrænset som muligt, og at teknologien til genanvendelse og mindre udledning af CO2 skal fremmes. Derfor går vi forrest med denne løsning i Danmark. Løsningen er brugt i en lang række lande siden slutningen af 1970'erne til vedligeholdelse af vejnettet.

Læs mere

Anlæg

Rammeaftale i partnering for Aarhus Vand

Læs hele casen

Anlæg

Arkil og Port of Aalborg sænker CO2-udslip med solceller på skurvogn

Læs hele casen

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk