Arkil har siden 90’erne specialiseret sig i rensning af forurenet grundvand og overfladevand og har leveret dusinvis af komplette nøglefærdige afværgeanlæg til både det danske og svenske marked. Arkil har desuden stor erfaring i midlertidige vandbehandlingsopgaver i særdeleshed i forbindelse med grundvandssænkning.
Mobile anlæg til hurtig mobilisering er en spidskompetence, idet mange af vore grundvandssænkningsprojekter ofte kræver ét- eller flertrins behandling af vandet for overholdelse af udledningskriterierne.
Arkil råder over ca. 100 mobile sand- og kultrykfiltre med en samlet behandlingskapacitet på mere end 1.000 m³/time med mulighed for mekanisk filtrering igennem olieudskillere/koalecensudskillere forinden sand- og kulfiltrering. Sedimentationscontainere og pumpeudstyr til håndtering af mere end 2.500 m³/time er ligeledes hyldevarer til hurtig udrykning.
Udstyret kan kobles sammen i forskellige konfigurationer afhængigt af hvilken behandling vandet kræver. Rensning af vand omfatter kulbrinter, klorerede opløsningsmidler, PFAS, BAM, metaller og pesticider osv.
Dimensionering, levering og opbygning, løbende drift og monitering/prøveudtagninger samt afrapportering til myndigheder udføres efter kundens ønske ved leverance af mobile anlæg.