Historie

Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup var en kæmpe opgave for det lille entreprenørfirma, Ove Arkil. Alle mand knoklede stort set i døgndrift for at få arbejdet leveret til tiden.

 

Det vigtige nej

Det gjorde banken dog ikke. Kassekreditten havde nået sin bund og tålmodigheden var brugt op. Så den investering på 20.000 danske kroner, Ove Arkil havde brug for til materiel for at klare opgaven i Skrydstrup, kunne han ikke få bevilget. Heller ikke selv om han kunne dokumentere en indtjening, der så rigeligt ville give banken pengene igen. Kun ved en lokal fabrikants private kaution, lykkedes det Ove Arkil at skaffe de nødvendige midler. Og så kunne eventyret begynde!

Luft under vingerne

Flyvestation Skrydstrup blev kun starten. Det danske forsvar havde akut behov for at få udbygget landets militære flyinstallationer, så de levede op til det nyetablerede NATO’s krav. Efter Skrydstrup blev store opgaver udbudt i både Vandel, Karup, Tirstrup og Værløse – og som Ove Arkil skrev i sine erindringer: ”Chefen for hærens bygningstjeneste må øjensynligt have kastet sin kærlighed på os og overfor de bevilgende myndigheder have anbefalet os til at fortsætte.” Opgaverne blev dengang givet til virksomheder, der ikke havde samarbejdet med værnemagten, så Ove Arkils nej i 1944 endte med at få afgørende betydning for Arkils succes.

Annonce fra 1951. Betonfliser var en nyskabelse i 1950'erne. Ove Arkil kørte selv til Holland og hentede støbemaskinen hjem. Med sig på turen havde han sin 12-årige søn, Niels Ove.

221 kilometer gasledning

Allerede i midten af 1970’erne blev administrerende direktør Niels Arkil kontaktet af et fransk selskab ved navn Entrepose, der var specialiseret i etablering af naturgasledninger. Selskabet vidste, at den danske stat stod overfor at udbyde opgaven med etablering af en hovednaturgasledning på langs af hele Jylland. Og nu ledte de efter en dansk samarbejdspartner.

- Det var en kæmpe opgave for en virksomhed som os dengang, og da Entrepose kontaktede os, var min første tanke, at vi umuligt kunne gabe over den, husker Niels Arkil.

Men de to selskaber holdt kontakten, og da Entrepose i slutningen af 70’erne vandt en stor opgave i Frankrig, ansatte Ove Arkil ingeniør Børge Jørgensen, som fik til opgave at specialisere sig inden for netop denne type entrepriser.

- Vi lærte ham fransk og sendte ham til Frankrig i et halvt år, så han kunne lære af Entrepose. Det var så hans opgave at lære det videre til os, når vi kom og besøgte ham hver tredje uge, fortæller Niels Arkil.

Gode lærepenge

Og lærepengene betalte sig hjem. I 1980 løb det fællesejede selskab, Arkil-Entrepose, med kontrakten på 93 kilometer gasledning, som strakte sig fra den dansk-tyske grænse op til Egtved. Det gav lidt medieopmærksomhed, at dette lille og ukendte selskab fik kontrakten foran nogle af de store og kendte danske konsortier.

Selskabet løste opgaven så tilfredsstillende, at det også i 1985 vandt den næste strækning på 128 kilometer fra Egtved til Viborg.

Selv om arbejderne med gasledningen lagde beslag på mange ressourcer, begyndte Ove Arkil i 80’erne den opkøbsbølge, som har præget selskabet stort set lige siden. I 1983 blev både Viborg Entreprenørbyg og B. Møller Gregersen en del af Ove Arkil-koncernen, og i 1985 var det entreprenørvirksomheden Brdr. Andersen i Birkerød, der stod for tur, og i 1986 erhvervedes også aktierne i den relaterede virksomhed Brdr. A & B. Andersen.

I 1987 overtog Ove Arkil både Clausen & Mikkelsen i Skodborg og Fyns Jordbor, der var specialiseret i funderingsopgaver. Det blev startskuddet til det, der i dag er Fundering.

Miljø som speciale

I 1986 fik Ove Arkil sin første, store miljøopgave, der samtidig var den første af sin art i Danmark. Under stor bevågenhed fra både myndigheder og medier rensede virksomheden et kemikaliedepot ved Skrydstrup. Det var et spændende nyt område, som blandt andet medførte følgende ord i årsberetningen: "Arbejdet gav værdifuld know-how til virksomheden, og selskabet ser sig nu i stand til at tilbyde såvel underentrepriser som hovedentrepriser og totalløsninger til stat, amter og kommuner på dette vigtige felt."

Og miljøopgaverne blev ved med at komme i en grad, så Ove Arkil i 1988 etablerede en landsdækkende miljøafdeling.

Viva España!

Efter at Spanien slap ud af diktaturets greb med Francos fald i 1975, var der i 1980’erne kommet rigtig godt gang i byggeriet i landet. Især Costa del Sol var hjemsted for et byggeboom af de større, da udenlandske turister havde mulighed for at bygge og eje boliger dér.

Ove Arkil var ikke sen til at udnytte de udenlandske muligheder, da Francos fald medførte et decideret byggeboom på Costa del Sol.

 

Ove Arkil var klar på at udnytte mulighedene uden for landets grænser og etablerede i 1986 Ove Arkil España, der opkøbte byggegrunde på Costa del Sol og byggede huse i spansk stil og dansk kvalitet. Og de første 16 kædehuse, som selskabet byggede, blev revet væk. I løbet af 1990’erne stilnede byggeaktiviteten af, og Ove Arkil España blev nedlagt igen i slutningen af 90’erne.

Nyt hovedkontor
Hovedkontoret flytter i 2015 fra det gamle domicil på Åstrupvej i Haderslev ud i nye og moderne omgivelser på Søndergård Alle 4 ved Hammelevmotorvejen. Det gamle hovedkontor sættes til salg.

Samme år åbner Arkil A/S nyt afdelingskontor i Odense for at komme tættere på de store infrastrukturprojekter i og omkring Odense, der forventes igangsat de kommende år.

I 2016 fejrer Arkil koncernen 75 års jubilæum.

Afnotering fra Børsen
Ledelsen og kontrollen med firmaet er forblevet på familiens hænder gennem tre generationer. Selskabet blev børsnoteret på Københavns Fondsbørs i 1978 og er siden blevet tegnet af en professionel bestyrelse. I foråret 2019 tilbagekøbte Jesper Hessellund Arkil (th) og Jens Skjøt-Arkil (tv), som er 3. generation i firmaet, selskabets B-aktier, hvorefter selskabets aktier blev afnoteret fra Børsen den 2. juli 2019.