Rabatbiler sikrer vejenes holdbarhed

Arkils rabatbiler vedligeholder rabatterne og sikrer, at afvandingen fra vejen kan løbe væk, så vandet ikke bliver liggende på vejen. Alt sker i én arbejdsgang.

 

Klarer rabatterne og sikrer korrekt afvanding

Vores nye rabatbiler er udstyret med to fræsere. En hovedfræser som kan trække vulsten tilbage til vejkanten, hvor der typisk bliver en rende efter endt afhøvling. Den komprimerer rabatten og fejer vejen samtidigt.

Udover fræser kan der monteres en snegl, som kan snegle uønsket materiale ud til bagkanten af rabatten, og dermed lavet ønsket fald fra vejkant.

Derudover er den monteret med en udlæggerkasse med indbygget fræser, som kan oprive gruset og lægge det på plads, samtidig med at man kan tilføje ekstra materiale i samme arbejdsgang.

Inde ved styrepulten er der monteret fem kameraer, så maskinføreren altid kan orientere sig i alle vinkler omkring maskinen. Det er med til at sikre arbejdsmiljøet i og omkring maskinen. 

Rabatfræseren kan lægge ud i varierende bredde

Rabatfræseren har også mulighed for at lægge nyt materiale i rabatten i varierende bredde. Det gælder både stabilgrus, knust asfalt og knust beton. 

Sneglen kan desuden bruges i forbindelse med BSM fræsning, både til at afhøvle og snegle overskydende jord væk fra vejkanten, og den kan også snegle med så stor rotationshastighed, at materialet fordeles ud over rabatten. 
 
Herefter kan man køre med en græsklipper umiddelbart efter ved græsvækst.

Kontakt

Ivan Fabricius
Entrepriseleder

Tlf. 40 99 28 21
ivf@arkil.dk

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk