2. marts 2021

Vi ruller videre med Plusbus projekt

Plusbus projektet i Aalborg

Få nyheden læst op

Aalborgs nye PlusBusprojekt, der skal køre på en 12 kilometer lang strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Nyt Aalborg Universitetshospital, er begyndt at tage form. Nu har vi atter vundet to nye etaper i den centrale del af Aalborg, som netop er gået i gang.

Denne gang gælder det blandt andet et 300 meter langt belægningsprojekt på Øster Ågade tæt ved Toldbodsplads. Der skal foretages en del opbrydningsarbejde af den eksisterende granitbelægning, noget skal flyttes, noget skal væk og der skal laves om på sving og etableres ny afvanding. Vejen brydes op til betondækket og herefter bygges oven på igen for at gøre klar til den bane, hvor Plusbussen skal køre.

Cirka en kilometer derfra, på Jyllandsgade ved Kennedy Plads, skal vi ligeledes gøre klar til Plusbus på en 400 meter lang strækning mod øst. Her skal vi primært arbejde i den ene side af vejen, så trafikken kan afvikles i det andet spor. 

Tidligere strækninger

Vi har det seneste år udført flere strækninger på Plusbusruten. Blandt andet en 800 meter lang strækning ved Sohngårdsholmvej, hvor der først og fremmest skulle laves et særskilt bustracé, der er hævet over vejen.

Vejen skulle gøres bredere og noget af fortovet blev inddraget til vej, så vejen ialt blev fire spor.

Også på Skydebanevej udførte vi en entreprise, som omfattede belægningsarbejde, afvanding og midterheller. 

Ialt udbydes der 14 etaper på den 12 kilometer lange strækning. 

 

 

 

 

 

 

KONTAKT

René Hald

Afdelingschef

REH@ARKIL.DK
Tlf. 29685999

En ny linje gennem Aalborg

BRT-bussen skal løse dele af Aalborgs udfordringer for byens trafik.

Plusbus er en såkaldt BRT-løsning, der står for Bus Rapid Transit, hvor lange busser, der primært kører i egen busbane, binder byen sammen mellem øst og vest.

Når hele strækningen står færdig i 2023, kan man køre fra øst ved Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Aalborgs nye universitetshospital i vest.

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk