Stort landskabsprojekt ved Hospitalsbyen

På den 220.000 kvm store byggeplads på Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) huserer Arkil Anlæg. Her er Aalborg-afdelingen i fuld gang med at etablere veje, stier, parkerings- og forpladser, belysning, afvanding, bassiner, beplantning m.m. til det nye hospital.


Hvis man ikke har sin daglige gang i entreprenørbranchen, og man står og trykker næsen igennem byggepladshegnet og ser det enormt store areal af en byggeplads, kan det virke en smule uoverskueligt. Men Anlæg Aalborg har godt styr på det store projekt omkring NAU.

”Der er naturligvis mange ting at vi løbende forholder os til, men pt. er den største case på projektet jordhåndtering. Vi skal over samtlige 220.000 kvartmeter, hvor soklen på byggeriet er vores entreprisegrænse” siger Allan Klingenberg, produktionschef i Anlæg Aalborg.

Når man bygger for Regionen, er en anden stor faktor, den store organisation bag sådan et byggeri. Med et konsortium af syv forskellige rådgivere, en byggeleder og bygherre, skal styring og kommunikation ved klar og tydelig for at undgå kompleksiteter i projektet.

”Vi sidder ofte 8-10 personer udover os til byggemøder, som har fokus på hver deres ansvarsområde. Det betyder, at der er mange led, som skal høres ad i projektet og mange grænseflader skal afstemmes. Aktuelt er vi ved at projektere belysning og el-ladestander samt kabelføringsveje. Her er det naturligvis væsentligt at krydstjekke for placering af beplantning, afvanding m.m. så er der plads til det hele” siger Allan.

Men projektet følger tidsplanen, og afdelingen har allerede afleveret første etape i juni måned, hvor en af forpladserne skulle stå færdig og klar til brug for hospitalets håndværkere.

Genanvendelse af materialerne
Men tilbage til jordmaterialerne. For dem er der som sagt en pænt stor del af. Og står man stadig på den anden side af byggepladshegnet, kan man godt undre sig over, at jordmaterialer bliver flyttet fra et område til et andet eller tredje, og måske så retur til første område igen. Men det er med god grund.

For flere af materialerne kan bruges igen - og hvis ikke på NAU, så måske på andre af Anlæg Aalborgs projekter.

”Genindbygningen af jorden er en del af det store puslespil i projektet, som kræver planlægning. For vi skal helst ikke have fat i jorden for mange gange eller køre det for langt væk. Men vores formand og KS medarbejdere har super godt styr på mængderne og kvaliteten af de enkelte jordtyper, så produktion er fremragende,” siger Allan.

Og gode materialer er der også at finde på den store byggeplads.

”På pladsen genbruger vi de fleste materialer – både råjord, bundsikring og stabilgrus. Vi udfører prøver på vores laboratorium og dokumentere kvaliteten af vores genbrugte mængder.  Dermed slipper vi for at bortskaffe materiale og købe igen efterfølgende. Ifm. kalkulationen viste inspektioner på pladsen tegn på at flere materialer på pladsen kunne genbruges. Derfor er dette også en case som vi har dyrket – både i kalkulationsfasen, men i særdeleshed også i vores byggestyring,” siger Allan.

Også bygherre har lagt mærke til, at vi genanvender og genindbygger materialer.

”Vi har fået ros af bygherren, at vi er utrolig gode til at sortere materialerne, men vi har også stor motivation for det både i forhold til et miljøhensyn, men også fordi der er et økonomisk incitament”, siger Allan.



Et stærkt værktøj
På dette projekt har anlægsafdelingen i Nord taget et nyt værktøj i brug – nemlig droneopmåling. Efter tildeling af projektet fik de udført en droneopmåling af arealet, som efterfølgende kunne bruges til beregning mængderne af jorden.

”Det er så her, hvor droneoverflyvning faktisk er ret god. For den kan fortælle, at i det her område der skal vi grave en meter af, inden vi kommer ned til terræn, og hvis jorden er i orden, så vil vi gerne flytte det over til et andet område, hvor der mangler jord, og på den måde undgå at mellemdeponere den,” siger Allan.

Og også landmåler Rene Stricker Jensen, som ellers ikke har noget imod at gå mange kilometer på pladsen, er positiv overfor dronens kunnen, og ser fordele i at inddrage dronen i arbejdet.

”Dronen er et stærkt værktøj til opmåling af areal og stakke, mængdeberegning til faktura, dokumentation både til os selv og overfor bygherre, og det er tidsbesparende” siger Rene Stricker Jensen.

Men selvom potentialet med droneopmåling er stort, så kan Rene (nu stadig) bedst lide at måle op selv.

”Når jeg har været ude og gå på samtlige kvadratmeter, så ved jeg, at der er en stor grøft, eller det her område gyngede lidt eller det var bare megagodt, og den viden kan jeg godt lide at have selv.”