Stjålet Arkil-ged endte i Polen – og kom hjem igen
Over en weekend i juli forsvandt en gummiged fra en byggeplads i Odder. Imens sagen var under behandling hos det danske politi, lykkedes det at få maskinen hjem igennem gode kontakter og politiet i Polen.
Der var tale om gensynsglæde, da den gule 6-ton hjullæsser kom hjem til Aarhus efter et par måneder i Polen.
Det var tidligt mandag den 7. juli i år, da telefonen ringede i lommen hos værkfører Herman Schou Roloff.
”Hva’eh, har du hentet geden?” lød det fra formand Søren Brøgger i den anden ende.
Han var mødt ind på pladsen i Odder, hvor han og sjakket var ved at grave vand i et fortov. Men nu stod han uden den Yanmar V100, som ellers var på pladsen, da de gik på weekend torsdagen inden.
Men Herman havde ikke hentet geden. Den var heller ikke at se på GPS-overvågningen. Og sådan begyndte en kamp for at få maskinen hjem igen, hvor gode forbindelser og handlekraft viste sig at være vejen til succes.
11 dage
Normalt er det nemt at se, hvor Arkils maskiner befinder sig, fordi de er forsynet med en GPS-enhed. Tyvene havde dog blokeret GPS-signalet med en GPS-jammer, men i den samme enhed sidder der også et sim-kort. Det var stadig aktivt og havde løbende forbindelse til sendemaster.
Så med lidt forsinkelse og en unøjagtighed på 10-15 km kunne Herman og GPS-leverandøren følge maskinens tur ned igennem Europa, indtil den standsede i det sydlige Polen.
Af GPS-leverandøren blev Herman rådet til at slå koldt vand i blodet, fordi sådan en GPS-jammer tit bliver afmonteret efter lidt tid. Og ganske rigtigt – 11 dage efter, at geden blev hapset fra pladsen i Odder, dukkede den op igen i systemet.
”Nu havde vi pludselig en præcis lokation på maskinen i det sydlige Polen,” siger Herman og fortsætter:
”Så jeg tænkte, at det burde være en smal sag for politiet at få geden hjem. Men der tog jeg fejl.”
Det var tidligt om morgenen tirsdag den 15/7, da Herman ringede til politiet hjemme i Aarhus. De var villige til at efterlyse maskinen, men de var også åbne omkring, at der næppe ville ske noget i sagen de første 6-12 måneder, fordi de først skulle have styr en række formaliteter med det polske politi.
Den polske forbindelse
Sådan var udsigterne, da Herman sad over morgenkaffen og snakkede med de andre på værkstedet i Lystrup om sagen. Der var bred enighed om, at efter 6-12 måneder ville maskinen være over alle bjerge. Så gode råd var dyre, hvis de ville have maskinen igen.
Skulle de bare tage derned og prøve at snuppe den tilbage? Eller var der andre muligheder?
Og så var det, at en montør på værkstedet bød ind med det, der skulle blive begyndelsen på løsningen på problemet. For hans gamle makker Kurt, der har slået sig ned som erhvervsdrivende i Polen, har gode kontakter i hele Østeuropa, og han ville gerne hjælpe.
Så Kurt, der taler polsk, kontaktede det polske politi, og en af Kurts polske medarbejdere fik fuldmagt af Arkil til at gå videre med sagen.
”Det viste sig, at maskinen nu kørte på et savværk i et lidt suspekt kvarter – både Kurt og det polske politi sagde i hvert fald, at det ikke er et område, man skal køre ud i frivilligt,” siger Herman og tilføjer, at det vist var godt nok, at de ikke selv kørte derned i håb om at få maskinen med hjem.
Polen forfølger sagen
Først begyndte det lokale politi at patruljere lidt i området, hvilket de efter sigende ikke plejer at gøre. I hvert fald nåede gedens nye ”ejermand” at fatte så meget mistanke, at han flyttede geden fra matriklen.
Det kunne dog ikke forhindre, at han et par dage senere blev anholdt, og at det polske politi fandt og beslaglagde geden. Den polske statsanklager har taget sagen, og ifølge Kurt er der stærke beviser imod forbryderne.
Og hvad så med geden? Den kom i en sættevogn med kurs mod nord, og i september vendte den endelig hjem til Arkils anlægsafdeling i Lystrup.
”Kurt” er et opdigtet navn på Arkils polske kontakt, som ønsker at være anonym. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.