Sådan gik Jesper fra ufaglært til formand
Jesper Myllerup har aldrig taget folkeskolens afgangseksamen, men i dag er han formand i Arkil. Her fortæller han sin historie.
Den eneste eksamen, jeg nogensinde har taget, er matematik i 9. klasse. Det var jeg også god til. Men min lærer mente, at der ikke var nogen grund til at gå op i de andre fag. Jeg gik i en specialklasse, fordi jeg er ordblind. Efter 9. gad jeg ingenting.
Min ordblindhed er vel middel. Jeg læser beskeder og mails, men hvis jeg skal skrive noget, kan det godt gå lidt galt. Så jeg bruger meget det der med at indtale.
I 10. var jeg på efterskole for ordblinde. Bogligt hjalp det mig ikke overhovedet. Men jeg voksede som menneske, fordi jeg skulle klare mig selv og fandt nye venner.
Jeg ville blive ved med at klare mig selv, da jeg var færdig på efterskole. Jeg havde også brug for at bevise, at jeg kunne.
Så jeg fik en studiebolig og kom i prøvelære hos en anlægsgartner. Jeg blev fyret, da det blev vinter. Jeg var 17 år. Så røg jeg på en møbelfabrik vinteren over, indtil jeg kom til en brolægger, der fastansatte mig. Der blev jeg i ti års tid.
Efter fem år som brolægger blev jeg lejet ud til en entreprenør. Jeg skulle egentlig bare reetablere efter de andre, men det kunne jeg ikke vente på. Så jeg begyndte at hjælpe til.
Der var også mange specialopgaver, og jeg hoppede bare på dem alle. Det er derfor, jeg kan det, jeg kan i dag.
Mine forældre har altid prøvet at få mig til at tage en uddannelse. Især min stedfar, der var lærer på teknisk skole. Men jeg gad ikke. I stedet blev jeg vrangvillig og ville bevise, at man sagtens kan forsørge sig selv uden. Og at det stadig er muligt at arbejde sig op igennem livet og have det sjovt imens.
Jeg synes, at udfordringer er det fedeste, man kan komme til. Så går dagen altså hurtigt. Og der er jo ikke noget, der er uoverskueligt, hvis man husker at stoppe op og spørge den rigtige til råds.
Da jeg kom til Arkil i 2018, gik jeg som sjakbajs et års tid. Så kom jeg på formandsaspirantkurset.
Det var min formand, Dennis, som sendte mig på formandsaspirant-kurset. Jeg var bange for at fejle og opleve nye nederlag. Men det var godt, jeg blev tvunget ud i det. Kæft, det var vildt at komme på det kursus. Det var virkelig en åbenbaring.
Pludselig fik jeg nogle værktøjer. Men først lærer man at arbejde med sig selv. Førhen har jeg nok altid skubbet mig selv i baggrunden og fokuseret på at komme fremad. Nu skulle jeg til at kigge indad. Og det er fandme svært.
For eksempel lærte jeg, at man ikke kan lave mere end to ting samtidig. Prøver man på tre ting, begynder det at bøvle. Den fjerde bliver noget rigtig rod.
Det var nemt at sætte i relation til mig selv, for jeg har jo nemt 100 tanker, når jeg går derude. På kurset lærte jeg at stoppe op, inden det kommer så vidt.
I pressede situationer er jeg også blevet bedre til at spørge om hjælp. Det kan jo være det sværeste, når man ikke kan finde ud af et eller andet. Men omvendt er det jo virkelig nemt at spørge om hjælp.
Når jeg har været på kursus, har det altid været fedt at sidde med de andre om aftenen og finde ud af, at vi sidder med mange af de samme problemstillinger. Det var også smadderhyggeligt. Og så gav det et godt netværk, for jeg mødte folk fra mange andre Arkil-afdelinger på kurset.
Man er kun på skole to dage ad gangen. Det er fedt at få læringen ind den vej rundt i stedet for at tage en almindelig uddannelse, når man nu ikke gider skole overhovedet.
På kurset fik vi at vide som det første, at vi altid kunne springe fra, hvis det ikke var os. Det var der en del, som gjorde. De fandt ud af, at de ikke var skabt til at drive andre. Men jeg tror, at de fik meget ud af kurset alligevel, fordi det gjorde dem stærkere i at drive sig selv.
Viden om at lede andre var nok det mest værdifulde, jeg tog med mig fra formandsaspirantkurset. Jeg synes også, at jeg er blevet bedre til at tænke mig om og kommunikere ordentligt. Det tror jeg måske også, at hende derhjemme ville sige.
Nu kigger jeg indad, hvis jeg har givet en instruks ude i marken, som ikke bliver udført. Hvad er det så, der er galt? Har jeg kommunikeret helt forkert? Skal det siges på en anden måde? Eller skrives ned?
Jeg har også lært, at nogle gange skal man bare bruge en halv time på ingenting. Så kommer løsningen tit til dig lige pludselig.
Det er jo vildt sjovt at være formand. Og med en entrepriseleder, som jeg kan bruge som sparringspartner og støtte mig op ad, er det slet ikke noget problem. Heller ikke når det drejer sig om noget økonomisk, eller når en tekst lige skal passe.
Jeg har haft mange diskussioner med min stedfar om, hvorvidt aspirantkurset er lige så godt som at tage en almindelig uddannelse. Det kunne han ikke se i begyndelsen. Men i dag er han stolt og imponeret af mig.
