2. oktober 2018

Nu er alle seks spor klar på E45

Bilisterne på den stærkt trafikerede E45 mellem Aarhus og Skanderborg kan nu glæde sig over, at udvidelsen fra fire til seks spor på E45 er klar.

I sidste uge blev alle tre spor på motorvejen E45 mellem Skanderborg og Aarhus S åbnet i nordgående retning, og allerede her en uge senere er også de tre spor i sydlig retning nu blevet åbnet for bilisterne.

Det betyder, at vi har gennemført udvidelsesprojektet på strækningen på rekordtid.

Udbygningen af den jyske rygrad fra fire til seks spor gik i gang i januar, og vores kolleger fra anlæg og asfalt har de seneste måneder arbejdet på højtryk med at færdiggøre udbygningen af E45 mellem Skanderborg S og Aarhus S for at øge fremkommeligheden på den vigtige nord-syd transportkorridor.

”En ekstraordinær indsats fra alle involverede parter har betydet, at vi har gennemført projektet på rekordtid, trods en meget komprimeret tidsplan,” lyder det fra projektchef i Arkil, Bo Nielsen.

”I nordgående retning har vi oplevet en markant forbedring ved at tage det tredje spor i brug. Trafikanterne kommer hurtigere frem og oplever ikke myldretidskørslen på samme måde som før. Det er en fornøjelse at køre på strækningen nu, hvor der er plads til den trafikmængde, der reelt er på E45,” siger projektleder i Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen.

Slidlaget på strækningen lægges i 2019.

KONTAKT

Bo Nielsen
Projektchef, InfraDanmark

bon@arkil.dk
40 13 37 62

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk