4. september 2019

Ministerbesøg: Ny veteranforening i Arkil vækker opsigt i Forsvarsministeriet

Forsvarsminister Trine Bramsen besøgte i denne uge Arkils afdeling i Greve. Baggrunden er, at Arkil har taget initiativ til en ny forening målrettet medarbejdere, der har gjort tjeneste i forsvaret. Et initiativ, der har vakt genlyd.  

På mødet fik forsvarsministeren rig mulighed for at mødes og tale med nogle af de veteraner, der i dag er ansat i Arkil.   
Veteraner og tidligere soldater i Forsvaret har en lang række kvaliteter og kompetencer, som passer godt til at være ansat i en entreprenørvirksomhed som Arkil, men vejen fra en karriere i uniform til en civil ansættelse er ikke altid nem. 

Et styrket samarbejde
Overgangen mellem et arbejde i Forsvaret og en civil virksomhed vil Arkil – med oprettelsen af den nye forening - gerne være med til at styrke yderligere. Med andre ord skal foreningen være med til at bygge bro mellem en karriere i Forsvaret og en civil ansættelse. 

”Tanken bag initiativet er at skabe et fællesskab på tværs af Arkil, hvor medarbejdere med en militær baggrund i Forsvaret kan mødes og sparre med hinanden og på den måde blive mødt med en forståelse for, hvad deres tidligere job har indebåret og haft af konsekvenser,” siger adm. direktør i Arkil, Jesper Arkil. 

”Samtidig vil vi med foreningen også gerne være med til at anerkende de soldater, som har været med til at værne om Danmark, også under indsatser i udlandet,” tilføjer han. 

Hvem kan deltage?
Medarbejdere i Arkil, som:

  1. har gjort kontraktlig tjeneste som soldat i Forsvaret efter endt værnepligt, herunder tidligere udsendte soldater.
  2. opretholder en rådighedskontrakt med Forsvaret.


Medlemskab af foreningen er på frivillig basis.

KONTAKT 

Jesper Arkil
Adm. direktør, Arkil Holding A/S

arkil@arkil.dk
Tlf. 73 22 50 50

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk