Gode idéer spirer på Køge Kyst-projekt
.jpg)
På et stort projekt i Køge er flere Arkil-afdelinger forenet i et tæt, internt samarbejde, hvor fælles økonomi er med til at gøre gode idéer til virkelighed. Projektchef Kent Christensen styrer slagets gang.
Projektet på Søndre Havn i Køge blev det første, Kent Christensen skulle stå i spidsen for hos Arkil, da han i august sidste år blev ansat som projektchef i Arkil. Han havde ledet store projekter før, men det var hans første fællesprojekt, hvor flere afdelinger under samme selskab skulle arbejde sammen helt fra planlægningsfasen.
Han forventede, at udfordringen ville blive stor, men virkeligheden viste sig at være en ganske anden.
"Jeg var ærligt talt lidt spændt på, hvad jeg gik ind til, og hvordan vi skulle få det til at fungere. Men da vi først fik sat skurvognene op og samlet de forskellige afdelinger i samme kontor, så gav det hele lidt sig selv," siger Kent Christensen og fortsætter:
"Bare den der daglige dialog, hvor man hører, hvad de lige snakker om i Fundering eller i Bro & Beton – det gør, at man automatisk får den nødvendige information til at få det hele til at køre. Løsninger kommer nogle gange bare hen over en kop kaffe."
Ren win-win
I Arkil er det daglig kost, at afdelinger med forskellige kompetencer arbejder sammen. Formelt foregår det ofte ved, at en Arkil-afdeling har entreprisen og bruger en anden Arkil-afdeling som underentreprenør. Det giver et glimrende samarbejde i sig selv, men Kent Christensen oplever, hvordan synergierne får et ekstra boost på fællesprojektet.
Ifølge projektchef Kent Christensen betyder den daglige dialog i skurvognen med Beton og Fundering, at det hele kører.
Her deler tre afdelinger – Anlæg Greve, Bro & Beton samt Fundering – økonomien, og man har været ekstra flittige til at bruge hinandens kompetencer i planlægningsfasen. For Kent Christensen var det også en positiv overraskelse, hvor kort der er fra tanke til handling på fællesprojekter i forhold til de mere traditionelle projekter.
"Man kan handle hurtigt og uden alenlange mail-korrespondancer. Bygherre behøver ikke blive involveret, hver gang man lige vil flytte en rammemaskine – det ordner vi bare internt. Det hele går ud af den samme pengekasse, og så er det op til os selv, hvor vi bruger pengene," siger Kent Christensen.
Den fælles økonomi har gjort det lettere for afdelingerne at hjælpe hinanden undervejs, uden at alt skal gøres op i kroner og øre. Men også for bygherren kan der være store fordele ved at vælge en entreprenør med alle de nødvendige kompetencer samlet i ét og samme firma.
"Det kan da godt være, det havde været billigere at dele opgaven op i forskellige udbud og vælge forskellige entreprenører kun ud fra pris. Men når vi løser tingene internt på den her måde, så sparer det bygherre for en masse tid og penge. De kan for eksempel spare en del kontorpersonale," siger han.
Et spørgsmål om attitude
Mens Kent Christensen tidligere har oplevet, at man hellere valgte en konkurrent end at hente kompetencer fra egne afdelinger, så har der været en anderledes god stemning på pladsen ved Søndre Havn. Det skyldes ikke mindst de tre formænd fra henholdsvis Anlæg, Bro & Beton samt Fundering.
"Hvis en formand havde set sig sur på projektet, ville det være op ad bakke, og så skulle jeg have brugt mange kræfter på at motivere. Men det har slet ikke været nødvendigt, for Jan, John og Jesper arbejder virkelig godt sammen og har alle ja-hatten på. Og det smitter af på folkene," siger Kent Christensen.
Formand Jesper Koornneeff er enig:
"Jeg synes, at fællesprojekter er fede at arbejde på. Jeg har været på en del, fx Glostrup Sygehus, og det fungerer bare," siger han.
Også Kent Christensen håber på flere fællesprojekter fremover.
"Jeg skal ikke bruge så meget tid på møder og mails, og i stedet kan jeg fokusere på tidsplan, økonomi og på at optimere projektet. Sådan kan jeg godt lide at arbejde."
Formændene John Hansen (tv.) fra Anlæg Greve og Jesper Koornneef fra Bro & Beton har kørt et tæt parløb på projektet i Køge.
To eksempler gode løsninger
Ofte får Fundering en underleverandør til at knuse toppen af pælene efter ramning. Det efterlader knust beton og strittende armering til gene for Anlæg, der må rydde op med håndkraft, og for Bro & Beton, som må udlægge armeringsstænger manuelt.
Så i stedet for at knuse toppene gav bygherre grønt lys til at skære dem helt over og bore en jernstang i efterfølgende, så pælene stadig kan fæste i det nye betondæk. Det giver langt mindre oprydningsarbejde for Anlæg, og uden de sædvanlige strittere kan Beton lægge rullenet ud som armering.
Rullenet til armering gør arbejdet hurtigere for Bro & Beton.
Isoleret set er det en dyrere løsning for Fundering og Bro & Beton. Men med fælles økonomi bliver merprisen tjent hjem for alle afdelinger, fordi arbejdet bagefter går væsentligt hurtigere for Anlæg og Beton.
Rammeplan ændret med det samme
Der opstod problemer med levering af pæle, og med kun 100 pæle tilbage måtte Fundering snart indstille arbejdet og vente på nye leverancer. Det ville have forsinket projektet. Så i stedet for at fortsætte efter den oprindelige plan valgte man at flytte rammemaskinen og ramme de sidste 100 pæle på det sted, hvor Bro & Beton havde mest brug for pælene for at komme videre.
Beslutningen kunne tages på stedet uden først at skulle afvente tilladelse fra bygherre.