Fra ko-stald til Thulebasen – og 25 år i Arkil
På Vonsildvej syd for Kolding, ude i vejkanten, holder en Komatsu 8-tons gravemaskine. Den er ved at rive asfalten af og læsser den oprevne asfalt op i en dumper, der holder bagved. Inde i gravemaskinen møder vi Jørgen.
Men det er ikke hvilken som helst dag. For 1. november har Jørgen Madsen været i Arkils arbejdstøj i 25 år. Og for Jørgen er der en helt klar grund til, at han nu kan fejre et kvart århundrede i samme firma.
Det hele handler nemlig om frihed under ansvar – eller som Jørgen selv formulerer det:
”Hvis jeg ikke gad være her, så var jeg nok skredet for længst,” siger han uden at blinke.
Jørgen er i det hele taget typen, der er ret klar i spyttet – ”en spade er en spade”, sådan kender de fleste ham nok. Og det er også på den kontante facon, at Jørgen for 25 år siden kom til Arkil.
Fra ko-stald til Grønland
”Pas dit lort selv, din idiot!” lød det fra 35-årige Jørgen tilbage i år 2000.
Sådan sluttede hans landbrugskarriere. Men den fredag efterårsdag var der ingen vej tilbage.
”Ja, det var nok for det bedste,” griner Jørgen.
Allerede tre dage senere var han i gang igen.
”Jeg kørte til Vejle og startede i den ene ende og spurgte efter arbejde,” fortæller han.
Til sidst nåede han til virksomheden H.R. Aagaard, hvor tonen var lige, som Jørgen foretrækker den. For den dengang 35-årige Jørgen stod over for chefen, der greb telefonen og ringede ud til en formand:
”Ja hej, jeg har en her, der ikke ser helt dum ud – kan du bruge ham?”
”Ja… det kan da godt være,” lød det i den anden ende.
Og derfra startede Jørgen i entreprenørbranchen. Den første opgave var i Mariehaven i Vejle, hvor han fik en pladevibrator.
”Ja, jeg var jo helt ny, så det var, hvad jeg fik,” fortæller han.
Han nåede dog kun at være i Aagaard et par måneder, før virksomheden blev opkøbt af Arkil – det var i 2001. Og derfra greb opgaverne om sig.
For Jørgen havde ikke været ret mange år i Arkil, før han stod med muligheden for at prøve noget helt nyt – Thule Air Base.
Frossen bitumen og midnatssol
Da Jørgen i starten af 00’erne fik chancen for at komme til Grønland, tøvede han ikke.
”Jeg havde jo aldrig været så langt væk før – og Thule, det lød jo lidt som verdens ende,” siger han.
Men jobbet var alt andet end ferie. På Thule Air Base blev han sat til at varme 5.500 tønder bitumen, som stod bundfrosne midt i junimåned.
”Vi havde en kæmpe ovn, hvor vi smed tønderne ind og varmede dem op døgnet rundt. Det var lidt af et projekt – men det lykkedes,” fortæller han.
Sommeren på Thule var lys døgnet rundt, og mens temperaturen sjældent kom over fem grader, var humøret højt.
”Det var en oplevelse, jeg aldrig glemmer.”
Frihed, fiskeri og gamle Volvo’er
Siden har Jørgen arbejdet i anlæg – overalt, hvor der mangler en hjælpende hånd. Han tager de opgaver, der kommer, og det passer ham egentlig ganske fint.
”Der er højt til loftet i Arkil, og det nyder jeg virkelig. Dybest set har jeg det jo godt,” siger han med et lille smil.
For ham handler det hele om frihed under ansvar.
”Jeg bliver ved, så længe mit kadaver tillader det,” som han siger.
Når han ikke er ude på vejarbejder, bruger han tiden på fiskeri og gamle maskiner. Jørgen er nemlig mere end almindeligt glad for Volvo – både biler og traktorer.
Han ejer tre gamle Volvo-traktorer, blandt andet en Volvo Boxer 350, og kører privat i en V70 fra 2007 med fem cylindre og 140 heste.
”Jeg kan ikke begrunde mine passioner med fornuft, for det kan jeg ikke,” siger han grinende.
Efter 25 år i Arkil er der stadig ikke meget, der kan ryste ham.
”Hvis jeg ikke gad være her, så var jeg nok skredet for længst,” lyder det tørt.
Og sådan kender kollegerne ham – som den jordbundne, ærlige kollega, der får tingene gjort uden så meget pjat.
Tak til Arkil Asfalt for lån af billeder.