24. maj 2024

Fra Kharkiv til København: Ukrainske flygtninge finder tryghed hos Arkil

Fra Venstre mod højre (Andrii, Ivan, Denys, Ihor, Yuri). Foran Arkil Vejservice i København.

Hver morgen, mens byen stadig sover, begiver en flåde af gule fejemaskiner sig ud på de københavnske fortove. Blandt disse ihærdige morgenarbejdere finder vi en særlig gruppe mennesker, hvis rejse til Danmark har været alt andet end almindelig. De er ukrainske flygtninge, som har fundet et nyt hjem og en frisk start hos Arkil.

I skrivende stund har Arkil Vejservice i København ansat otte ukrainske flygtninge - fem fastansatte og tre i praktik, der blandt andet står for at holde de københavnske fortove rene.

En af flygtningene er 27-årige Ivan fra Ukraines andenstørste by, Kharkiv. I Ukraine var han kok, men nu cykler han rundt hver morgen i Københavns gader tidligt om morgenen for at gør rent.

"Det betyder rigtig meget, at jeg er blevet fastansat. På den måde kan jeg få bare en smule stabilitet og ikke mindst en stabil indkomst," forklarer Ivan, der sender det meste af sin løn hjem til sin familie i Ukraine.

En anden er Andrii på 37 fra Melitopol i det sydlige Ukraine. Han er sammen med sin 61-årige far, Yuri, kommet til Danmark – begge nu ansatte i Arkil.

”Jeg var ingeniør i gasindustrien i Ukraine. Nu har jeg et andet liv her i Danmark. Og jeg er bare glad for, at jeg kom igennem min praktik hos Arkil, og nu er fastansat. Det betyder rigtig meget”, siger Andrii, der stadig har sin søster og mor i Ukraine.

61-årige Yuri kommer fra Melitopol i det sydlige Ukraine.

Støtte og samarbejde ud over det sædvanlige
Integrationen af de ukrainske flygtninge i Arkil har været gnidningsfri takket være et tæt samarbejde og et klart ønske fra ukrainerne om at ville i arbejde.

"De er dygtige, arbejdsomme og vigtigst af alt, så er de stabile," siger Christian Gottschalck Jacobsen, entrepriseleder hos Arkil Vejservice i København.

Men at integrere flygtninge indebærer også en ekstra indsats fra både ledelse og danske kollegaer, især når det kommer til sproget og forståelsen af det danske samfund.

"Vi hjælper dem med alt lige fra opholdstilladelser, breve fra kommunen og skat. Det er svært for dem, så der må vi hjælpe med ting, som man aldrig behøvede at hjælpe en dansker med,” siger Lone Jensen, assistent i Arkil Vejservice.

Som flygtning har man rigeligt at se til, og derfor er en besked på dansk fra kommunen ikke nem at overskue.

”Når vi får beskeder fra kommunen, så får vi hjælp af Arkil til at finde ud af, hvad der står, eller hvad vi skal gøre. Det er rart”, siger Ivan.

Sproget - en humoristisk udfordring
Sproget har vist sig at være en af de største udfordringer, men også kilde til sjov. Ivan griner, når han taler om det danske sprogs finurligheder.

"Det danske sprog er ikke, som I skriver det. Det er forvirrende, når der står ’hvad’ og det udtales ’vad’, det giver ikke mening for os. Det er komisk”, griner Ivan.

61-årige Yuri, der kun kan russisk, benytter sig flittigt af sin mobiltelefon til at oversætte, men også af sine kolleager. 

Alle ukrainerne, der er kommet til Arkil Vejservice i København, kommer fra de syd- og østlige områder af Ukraine – der overvejende er russisk-talende områder. Her har de ikke den store erfaring med engelsk.

”Udfordringen er selvfølgelig, at de hverken kan engelsk eller dansk. Men det løser vi”, siger Christian Gottschalck Jacobsen, der samtidig fremhæver, hvordan sprogbarrieren ofte klares med en blanding af Google Translate, tegnsprog mikset med engelsk/danske ord.  

Et håb om fremtiden
Midt i den praktiske støtte og de daglige rutiner, deler de ukrainske flygtninge hos Arkil et fælles håb om fred i deres hjemland og en stabil fremtid i Danmark.

"Vi vil rigtig gerne blive her, men det er ikke vores beslutning. Så jeg drømmer om at få lov til forsat at arbejde her og på sigt få min familie med hertil," siger 27-årige Ivan.

Det faste arbejde i Arkil har givet ukrainerne den stabilitet, som der ikke er i hjemlandet.

”Jeg kan stole på Arkil. Efter jeg blev fastansat, har det givet mig ro, og det betyder rigtig meget”, siger Andrii.

”På grund af min fastansættelse har jeg tjent nok penge til, at jeg kunne betale min kones rejse til Polen, hvor jeg kom ned til hende i min ferie. Jeg havde ikke set hende i over et år. Det var vidunderligt. Så på grund af det her job, fik jeg muligheden for at se min familie. Spasibo! (tak på russisk)”, slutter Yuri.

Ivan står med sin cykel, som han bruger, når han skal rundt i gaderne og gøre rent.