1. juli 2024

Drænasfalt: Fremtidens løsning til regnvandshåndtering

Forestil dig en asfalt, der selv kan håndtere skybrud og store mængder regnvand uden risiko for oversvømmelser. Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men det er præcis, hvad Arkil gør lige nu er ved at lægge ved Langeskov rasteplads på Fyn.

I øjeblikket lægger vores asfalt-afdeling 5.000 m² drænasfalt til det, der meget snart vil være en kæmpe ladestation for elbiler og ellastbiler.

Effektiv regnvandshåndtering med drænasfalt
Drænasfalt er ikke som traditionel asfalt. Det er en løsning, der effektivt håndterer store mængder regnvand og dermed mindsker risikoen for oversvømmelser.

”Drænasfalt har en forsinkelseseffekt på afledning af regnvand. I stedet for at sende en masse regnvand ud i et eksisterende regnvandsnet, som måske ikke er dimensioneret til at tage de store mængder, virker sådan en plads som denne her ligesom et batteri, hvor det kan holde på vandet og aflede det stille og roligt”, siger specialarbejder Søren Bundgaard Pedersen fra Arkil Asfalt.

Samarbejde på tværs af Arkil
Projektet ved Langeskov udføres for Vejdirektoratet, hvor vores afdeling på Fyn, Arkil Anlæg Odense, står for anlægsarbejdet. Nu er vores asfaltfolk også ankommet, og pladsen er ved at tage form.

"Det er spændende at være med til at lægge denne type asfalt, som har så mange fordele i forhold til almindelig vejbelægning", siger Thomas Ladefoged, formand for asfaltholdet på projektet.

Drænasfaltens unikke egenskaber gør den ideel til moderne vejprojekter:

  • Effektiv vandhåndtering: Vandet siver gennem asfalten i stedet for at blive ledt væk via riste og brønde, hvilket mindsker behovet for traditionelle afvandingssystemer.
  • Reduktion af oversvømmelser: Den store porevolumen i drænasfalten kan håndtere store mængder regnvand og dermed forebygge oversvømmelser.
  • Sikkerhed: Vandet ledes hurtigt væk fra vejbanen, hvilket reducerer risikoen for akvaplaning og gør vejene mere sikre.

Drænasfalt i fremtiden

Med klimaforandringer og hyppigere skybrud bliver løsninger som drænasfalt mere relevante. Belægningen forhindrer oversvømmelser og gør vejene sikrere for trafikanter. Løsninger som disse er centrale for fremtidens infrastruktur, der skal kunne håndtere ekstreme vejrbegivenheder uden at kræve dyre og omfattende kloakfornyelser.

KONTAKT

Henrik Guldberg Sørensen
Afdelingschef, Arkil Asfalt Vojens

TLF.: 21 27 72 12 
hgs@arkil.dk

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk