14. august 2024

Camilla gennemfører Arkils akademiuddannelse som den første


Camilla Kiming, projektleder i Arkil Miljøteknik.

For at klæde ingeniører og bygningskonstruktører på til en lederrolle tilbyder Arkil en akademiuddannelse i ledelse. Camilla Kiming har afsluttet uddannelsen som den første.

Hvor meget lærer man egentlig om ledelse, når man læser til ingeniør eller bygningskonstruktør?

Måske ikke så meget. Derfor tilbyder Arkil en akademiuddannelse i ledelse, som netop henvender sig til de af vores medarbejdere, der havner i ledende stillinger som entrepriseledere og projektledere.

Igennem de seneste år har 50-60 medarbejdere deltaget i uddannelsen. Det er ikke som sådan et succeskriterie, at man afslutter forløbet med et afgangsprojekt – det handler mest om at blive bedre til det, man er mindre dygtig til.

Men Camilla på billedet her er ikke typen, der gør noget halvt. Derfor har hun som den første gennemført hele uddannelsen, og naturligvis med 12-taller hele vejen igennem. Stærkt!

Afgangsprojektet fik titlen "teamdannelse og fjernledelse i Arkil Miljøteknik". Det bliver der rig lejlighed til at prøve af i praksis, da Camilla i de kommende år kommer til at arbejde med oprensningen af Harboøre Tange – meget længere kommer man ikke væk fra hendes skrivebord i Greve. Med et 12-tal i bagagen er der nu papir på, at hun til fulde har det teoretiske grundlag for at mestre opgaven!

Modulerne på Arkils akademiuddannelse handler i øvrigt projektledelse, strategisk ledelse, forretningsforståelse, en-til-en-ledelse samt organisation med eksterne undervisere.

KONTAKT

HELLE JUHL
HR-PARTNER, Arkil

Tlf.: 24 83 51 42
hej@arkil.dk

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk