2. maj 2022

Arkil sender maskiner til Ukraine

Op mod 30 danske entreprenørmaskiner er nu på vej mod Ukraine, hvor befolkningen har brug for maskineri til at genopbygge landet. 

Heraf er en håndfuld af maskinerne indtil for nylig forsynet med Arkils logo. En af dem er gravemaskinen på billedet herover.

Maskinerne er sendt afsted som en donation fra den danske stat og en række private fonde. Der tale om brugte, men velfungerende entreprenørmaskiner som fx gravemaskiner, dumpere og hjullæsere. Det er den ukrainske regering, som har efterspurgt de specifikke maskiner.

“Jeg er på både mine egne og branchens vegne glad og stolt over, at vi på rekordtid – og i et meget effektivt samarbejde med Erhvervsministeriet – har kunnet bidrage med at få denne væsentlige donationen fra Danmark til Ukraine realiseret," siger Jesper Arkil, der foruden at være formand i Arkil Holding A/S også er formand for Dansk Infrastruktur.

"Materiellet kommer nødstedte områder og mennesker til stor gavn, og flere virksomheder har nu meldt sig på banen til en kommende runde," siger Jesper Arkil.

Danske entreprenører har solgt maskinerne til den danske stat på markedsvilkår. Finansieringen kommer ligeligt fra Erhvervsministeriet og en række private fonde, heriblandt Novo Nordisk Foundation og Lego Foundation.

Fra Dansk Infrastrukturs side ligger der dog en betydelig arbejdsindsats bag initiativet. Det har blandt andet udmøntet sig i koordinering og en række møder med den ukrainske ambassadør i Danmark.

 

KONTAKT

Gitte Keck Holm
Direktionsassistent

TLF.: 73 22 50 50 
GIH@arkil.dk

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk