Arkil inspirerer unge piger til struktørfaget
Der skal flere kvinder ind I bygge- og anlægsbranchen. Derfor forsøger Arkil aktivt at tiltrække flere kvinder til branchen. Det handler om at vise de unge kvinder, hvad branchen har at tilbyde ved at lade dem trække i arbejdstøjet og prøve kræfter med virkeligheden.
Opgaven med at vise branchen frem har Arkil Anlæg Næstved taget på sig. De har nemlig inviteret syv piger fra 7. og 8. klasse i Næstved og Faxe kommuner på besøg.
Pigerne fik udleveret handsker og så var det ellers om at komme i gang. Ved siden af store trækasser fyldt med sand stod der SF-sten og herregårdssten, som pigerne kunne arbejde med.
”Der er fedt at komme ud og prøve det i virkeligheden, og lave noget med sine hænder, siger Mie Dines, 14 år fra 8. klasse i Fuglebjerg skole.
Til at assistere pigerne var de to unge Arkil kvinder, Laura og Julie, der selv er med til at bryde mønsteret ved at gå ind i branchen.
”Man kan sagtens være pige og have lange negle på i sin fritid selvom man arbejder i denne her branche. Det er ærgerligt, at der er så meget fokus på, at det er en mandebranche, fordi mange kvinder kan jo lige så meget”, siger Julie Mainz, der netop er blevet færdiguddannet som struktør.
Besøget er en del af Girl Boss Garage-projektet, der udspringer af forandringsprojektet Boss Ladies, som arbejder for at udfordre stereotyper og stimulere piger og unge kvinders interesse for at søge ind i blandt andet bygge-, anlægsbrancherne.
”Vi vil jo gerne vise, at pige og kvinder kan være lige så gode håndværkere som mænd. Vi skal have nedbrudt de fordomme”, siger Ole Hilden, der er erhvervsplaymaker i Næstved og Faxe kommuner.
Det er også derfor, at projektet vægter højt, at eleverne undervises af kvinder. På den måde kan de unge bedre spejle sig og se sig selv i faget. Derfor var blandt andet 20-årige Julie Mainz fra Arkil mødt op for at fortælle om sin historie ind i branchen.
I dag er kun fire procent af håndværkerfagene besat af kvinder. Og det tal kan sagtens ændre sig, mener Julie Mainz. Derfor stiller hun gerne op, og viser de unge piger, at man sagtens kan være kvinde og lægge sten.
”Her får de et godt billede af, hvad vi laver til hverdag, og jeg tror på, at vi kan vise nogle af de unge piger her, at det her er en fed branche. Vi skal bare have flere piger herud, de kan jo sagtens, siger Julie.
Eleverne er også begejstrede for projektet, og ser det som en mulighed for at prøve noget nyt og udfordrende.
”Hvis de andre få piger kan, så kan jeg også, og det er det, der skal til for at få flere piger ind i det her”, siger Mie Dines på 14 år fra Fuglebjerg skole.
Dagmar Gamsbøl-Havmand, 7. klasse på Nordskovskolen i Haslev, var også begejstret.
"Jeg synes, det er spændende at komme ud og se, hvad det er", siger hun.
Og noget tyder på, at dagen har gjort indtryk. For struktørfaget skunne sagetens friste i fremtiden.
”Ja, helt sikkert. Struktør lyder meget spændende. Det fedt at man laver noget, som bliver til noget. Den her branche vil jeg helt sikker gerne i fremtiden”, siger Mie Dines.
Girl Boss Garage-projektet og besøget i Arkil viser, at der er en øget interesse for at tiltrække flere kvinder til håndværksfagene. Projektet er en måde at nedbryde stereotyper og vise, at håndværksfagene er en mulighed for alle, uanset køn.