4. februar 2026

Arkil henter afdelingschef fra lokal konkurrent i Aalborg

 

Arkil henter afdelingschef fra lokal konkurrent i Aalborg

Anders Møller Haase (44) skifter fra Jorton til Arkil, hvor han overtager posten som afdelingschef i Anlæg Aalborg. René Hald, der tidligere har ledet afdelingen, fungerer nu som divisionsdirektør.

Anders Møller Haase har siden 2019 været ansat hos Jorton i Aalborg, hvor han de seneste tre år har fungeret som afdelingsleder. I dag tiltræder han som afdelingschef i Arkils Aalborg-afdeling.

"Jeg er meget glad for, at vi kunne få Anders med om bord. I branchen er han kendt for et højt fagligt niveau med et godt blik for både tal og mennesker, og så er han en type, der søger dialogen frem for konfrontationen. Det gør ham rigtig godt egnet til at føre afdelingen videre," fortæller René Hald, divisionsdirektør i Arkil.

Aalborg-afdelingen har gennem længere tid oplevet konstant vækst med både flere projekter og flere ansatte.

"Vi ser nogle spændende muligheder for at udvikle afdelingen yderligere, og der ser jeg Anders som det helt rigtige match," siger René Hald.

"Mit fokus bliver at sikre en sund forretning med udgangspunkt i driften - det handler om at finde de rigtige opgaver til afdelingen, have ordentlighed over for vores bygherrer, og ikke mindst sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Det er de værdier, Arkil er kendt for, og det er dem, vi skal fortsætte med," siger Anders Møller Haase.

Anders Møller Haase får kontor i Nørresundby og er tiltrådt 2. februar.

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk