Anders lader sig ikke bremse af sin ordblindhed
Ordblind, talblind - og så en ADHD-diagnose oveni; det lå ikke ligefrem i kortene for Anders Krag, at han skulle gennemføre en erhvervsuddannelse. I dag er han udlært maskinfører.
Allerede i 5. klasse stod det klart; Anders kunne ganske enkelt ikke følge med i undervisningen længere. Han skulle i specialklasse.
”Så får man ligesom et stempel. Man er til gengæld i klasse med andre, der er ligesom en selv, så det er jo sådan set fint nok. Men det er stadigvæk hårdt at få det stempel, synes jeg,” siger han og kigger ud ad vinduet i skurvognen, der for tiden holder parkeret ved en mindre byggeplads i Hobro.
Efter folkeskolen forsøgte Anders sig først med studiet til bilmekaniker på Aarhus Tech.
”Det var en drengedrøm, men det var alt for uoverskueligt med den tunge læsning. Det var federe bare at komme ud at arbejde,” fortæller Anders, som droppede ud af teknisk skole og – efter en kort afstikker til landbrugsskolen - havnede i en gravemaskine. Her mærkede han hurtigt, at han havde fundet sin rette plads.
Opbakning og hjælpemidler gav mod på en uddannelse
I Arkil så de potentiale i Anders og efter et års ufaglært arbejde blev han tilbudt en uddannelse til maskinfører. Og selvom to år på skolebænken virkede næsten umuligt, sagde Anders ja tak. På Mercantech i Ulfborg blev han positivt overrasket over de hjælpemidler, der findes for ordblinde.
"Der har længe været muligt med oplæsning af bøger fx., men den der robotstemme, de havde helt i starten, den var bare træls. Den er heldigvis blevet bedre, fandt jeg ud af, da jeg kom Ulfborg og de gav os nogle tips til hjælpemidler", siger Anders og fortæller, at skolen også havde personale til rådighed, som læste op for ham og også hjalp med tallene i de fag, hvor der skulle regnes meget.
"Ellers var jeg ikke kommet igennem, så var jeg stoppet halvvejs", konstaterer han.
Gode kollegaer
At hjælpemidler har spillet en afgørende rolle for Anders' succeshistorie, står klart. Da Anders’ far, som også er ordblind, gik i skole, så det anderledes ud.
”Han havde Ingen hjælpemidler til rådighed som barn, og senere i livet kunne han måske få en bog som lydbog på CD, men det har han aldrig brugt, det var træls at høre på”, fortæller Anders. Siden han har fået sit svendebrev, er arbejdet blevet en anden- og endnu bedre oplevelse:
"Det tror jeg også mine kollegaer vil sige," griner han. Og netop kollegaerne er endnu en vigtig faktor i hverdagen, når man er ordblind.
"Hvis jeg har et problem, går jeg til min formand eller kollegaerne og så hjælper de med det samme. De tager sig altid tid til det, og det har jeg ikke altid oplevet andre steder. Det er også derfor jeg er blevet i Arkil, efter jeg blev udlært”.