Fra foråret 2025 til efteråret 2025 udførte Arkil et landindvindingsprojekt om etablering af ca. 2.000 m² grund ved Nordøstpassagen i Horsens. Spunsvæggene i havbunden danner fundament for byggeri af et højhus i 22 etager.
Projektperiode
2025
Bygherre
AG Gruppen
Kontraktsum
21 mio. kr.
Landindvindingen indebar installering af 227 stk. spuns, som er udført i april til juni 2025. Der er rammet spuns af typerne AZ40-700, AZ30-750 og AZ14-770 10/10. Spunsprofilerne har forskellige længder, hvoraf størstedelen er AZ40-700 på 16,8m længde. Profilerne er installeret fra flåde, hvor vanddybden har været mellem 2 og 5 meter.
Foruden ramning af spuns indeholder entreprisen også afstivning med dobbelt UNP-stræk samt ankre.
For at afslutte landindvindingen skal bassinet fyldes med sand, hvoraf de første to meter skal udlægges meget nænsomt for at undgå, at den underliggende gytje endevendes.
Mængder i alt
Takket være et tæt og konstruktivt samarbejde mellem AG Gruppen som bygherre, rådgiverne fra A1 Consult og Arkil er det lykkedes at skære mere end 500 ton stål væk fra projektet – svarende til en reduktion på omkring 40 procent i forhold til den oprindelige plan.
Arkil pegede på flere muligheder for at optimere løsningen, blandt andet ved at ændre spunsprofilerne og forkorte spunslængderne. Analysen viste, at spunsen kunne placeres tættere på land uden at gå på kompromis med sikkerhed eller stabilitet.
Det betød, at projektet endte med et samlet forbrug på 779 ton spuns mod de forventede 1.295 ton. Ifølge både Arkil og AG Gruppen har den markante reduktion resulteret i et lavere klimaaftryk og en mere økonomisk fordelagtig løsning.
Find din afdeling eller kontaktperson her.