Arkil har i perioden november 2024 til oktober 2025 projekteret og opført en cirka 950 meter lang og 4 meter høj støjskærm langs Ribevej i Vojens. Projektet omfattede rydning, terrænregulering, ny afvanding og trafikhåndtering. Støjskærmen er udført med støjabsorberende kassetter og beplantet på begge sider.
Projektperiode
November 2024 - Oktober 2025
Bygherre
Vejdirektoratet
Kontraktsum
12,8 mio. kroner
Projektet blev indledt med rydning af eksisterende beplantning og hegn samt nødvendig terrænregulering for at skabe plads til den nye konstruktion. Herefter blev støjskærmen etableret, herunder konstruktioner til krydsning af to underførte stier, hvor der også blev monteret trælameller.
Trafikafviklingen blev planlagt og udført i tre etaper med signalregulering. Arkil var ansvarlig for både projektering, myndighedsgodkendelse og gennemførelse af trafikhåndteringen i hele udførelsesperioden.
Langs hele strækningen blev der etableret ny afvanding med udløb til en eksisterende nedsivningsgrøft, som samtidig blev renset op og tilført nyt filtermuld.
Støjskærmen er udført med støjabsorberende kassetter og tilpasset eksisterende anlæg. På begge sider af skærmen er der etableret beplantning med forskellige klatreplanter samt vandingsanlæg. Beplantningen indgår som en integreret del af projektet og vedligeholdes i de første fire år med lugning, gødning og vanding.
Støjskærm: cirka 950 meter
Højde: 4 meter
Krydsning af to underførte stier
Trafikafvikling i tre etaper med signalregulering
Ny afvanding langs hele strækningen
Rensning og opgradering af nedsivningsgrøft
Beplantning på begge sider inklusiv vandingsanlæg
Vedligeholdelse af beplantning i fire år
Find din afdeling eller kontaktperson her.