Arkil har for Vejdirektoratet opført en cirka 1.300 meter lang støjskærm langs østsiden af Silkeborgmotorvejen ved Buskelund. Skærmen er etableret i varierende terræn og med en højde på cirka 4–5 meter. Projektet omfattede både projektering, fundering, montage og tilpasning af autoværn med henblik på at reducere trafikstøj for de omkringliggende områder.
Projektperiode
December 2023 - Arpil 2024
Bygherre
Vejdirektoratet og Silkeborg Kommune
Kontraktsum
15,3 mio. kroner
Projektet omfattede dimensionering og projektering af hele støjskærmsløsningen, herunder ophængningsmateriel og autoværn. Arbejdet blev indledt med jordarbejde og etablering af afvanding, hvorefter fundering og montage blev gennemført i etaper.
Støjskærmen er placeret både på vejskråning bag autoværn og på toppen af skråning, hvor motorvejen ligger under terræn. Derudover er cirka 60 meter etableret på tre eksisterende bygværker. Projektet blev udført med fokus på sikker trafikafvikling på både motorvej og skærende kommunevej og med bidrag fra interne kompetencer inden for projektering, anlæg og montage.
Løsningen er baseret på gennemprøvede metoder inden for fundering og montage af støjskærme, tilpasset de konkrete terrænforhold ved Buskelund. Placeringen i skråning og tæt på motorvej stiller krav til præcision, stabilitet og logistik. Særligt montage på bygværker krævede korrekt dimensionering og sikker udførelse under trafikerede forhold.
Jordarbejde: ca. 2.500 m³
Afvandingsarbejder: ca. 200 løbende meter
Autoværn: ca. 1.000 løbende meter
Støjskærm i terræn: ca. 1.250 løbende meter
Støjskærm på tre bygværker: ca. 60 løbende meter
Samlet leverance af støjskærm: ca. 1.300 meter (højde ca. 4–5 meter)
Find din afdeling eller kontaktperson her.