Kajrenovering i Nakskov Havn

Med Nakskov Havn som bygherre har vi udført renovering af 160 meter kaj som en del af forberedelserne til en ny havnepromenade. Renoveringen indebærer en ny kajside udført i spuns med hammer i azobe, samt nedrivning af den gamle kajside udført i beton.

Facts

Projektperiode
2024
Bygherre
Nakskov Havn
Kontraktsum
4,6 mio. kroner

Kajside til ny bydel

En ny bydel kaldet Sydkajen er undervejs i Nakskov. Her kommer sydsiden af det inderste havneområde til at danne rammen om både boliger og rekreative områder, og som en del af forberedelserne har Arkil renoveret 160 meter kaj.

Resultatet er en helt ny kajside bestående af 213 ton spuns. Den eksisterende kajside fra 1915 var udført som træbolværk med en betonoverbygning udført i 1965. Betonoverbygningen er nu fjernet i forbindelse forankring af den nye kajside.

Forankringen er udført med 51 ankre, der er monteret i syv meter lange ankerspuns.

Spuns som kajside

Indledningsvist er der sat 12 meter lange HEB-bjælker, hvorpå rammelederen er monteret. Derefter er spuns i længder mellem 9,7-12,7 meter installeret.

Som det næste er arealet imellem den nye og gamle kajside blevet oprenset for at hindre fremtidige sætningsskader. Til formålet er slam fjernet med drag flow-pumpe.

Spuns og stræk er herefter fastgjort med hovedbolte, og syv meter lange ankerspuns er installeret. Ankrene er løftet ind med gravemaskine og spændt op manuelt. Afstanden mellem den nye og gamle kajkant er tilfyldt med sand.

Til slut er en hammer i træsorten azobé monteret på den nye kajside, og en stensætning er etableret nær pumpestationen ved den vestlige ende af kajsiden.

Omfang

 

  • 213,3 ton spuns, som er genbrugt fra Arkils byggeplads på Køge Kyst-projektet.
  • 54,6 ton ankerspuns.
  • 2.500 ton sand er tilført som opfyld mellem ny og gammel kajside.
  • 680 ton beton er ophugget.
Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk