Nyt vandbehandlingsanlæg skal beskytte grundvand

Arkil har for Region Hovedstaden etableret et nyt afværgeanlæg, som skal beskytte grundvandsressourcerne i et område nordøst for Roskilde fjord.

 

 

Facts

Projektperiode
2020
Bygherre
Region Hovedstaden
Kontraktsum
11,7 mio

Forurening med klorerede opløsningsmidler

Ved Veksø på Sjælland er folk fra Arkil Miljøteknik og Arkil Anlæg ved at opføre et afværgeanlæg til oprensning af grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidler. Forureningen stammer fra en tidligere virksomhed på grunden, som producerede ammunition og flydele.

Oprensningen skal forhindre forureningen i at trænge ned til det dybereliggende vandreservoir, hvor der indvindes drikkevand.

 

 

 

 

Et komplet vandværk

Som hovedentreprenør for bygherren Region Hovedstaden leverer vi:

  • Komplet bygning på 85 m² med to plan
  • Komplet vandværk
    (forbehandling af oppumpet grundvand helt identisk med et vandværk)
  • Kulfilteranlæg til rensning af vandet for forurening
    (3 styk 18 m³ filtre i rustfri stål)
  • 8 styk oppumpningsboringer samt 2 styk reinfiltrationsboringer
    (12” boringer til max 65 meter under terræn)
  • Komplet styrings- og overvågningssystem
  • Ca. 3.000 lbm rørtraceer fra oppumpning til bygning og videre til reinfiltration.
  • Adgangsveje og belægninger

En række nye vandbehandlingsanlæg

Vi har indtil nu opført 12 vandbehandlingsanlæg primært for Region Hovedstaden.

Anlægget ved Veksø er dog et af de største og mest komplette vandbehandlingsanlæg vi har opført.

Anlægget er dimensioneret til at rense 30.000 liter forurenet grundvand i timen ved filtrering igennem dobbelt sandfilteranlæg efterfulgt af 3 store kulfiltre. Vandet ledes tilbage til grundvandsmagasinet efter rensning. Anlægget er designet med en forventning om at det skal være i drift i minimum 30 år.

Anlægget, som blev taget i drift april 2020, er udført for Region Hovedstaden med Orbicon som rådgiver.

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk