Udvidelse af Tranholmvej i Aalborg

Vi har fået opgaven med at udvide den stærkt trafikerede Tranholmvej i Aalborg.

Facts

Projektperiode
2019
Bygherre
Aalborg Kommune
Kontraktsum
N/A

Udvidelse af vejen

Hovedentreprisen omfatter en udvidelse af den bestående Tranholmvej til en firsporet vej med en dobbeltrettet cykelsti i den østlige side. Undervejs på den 4,4 kilometer lange strækning indgår desuden en udvidelse af en eksisterende rundkørsel og de nuværende fire kryds samt opbygning af en ny rundkørsel.

I forbindelse med gravearbejdet skal en del af den eksisterende vandledning omlægges, da undergrunden er præget af blød bund og derfor skal gøres hård og stabiliseres med sand.

Omfattende anlægsarbejde

Samtidig etableres en 5 kilometer lang trykledning fra fjorden langs Tranholmvej ud til rundkørslen ved Egensevej, hvor den efterfølgende i en anden entreprise skal forbindes til det nye Universitetshospital.

Vejen udvides mod øst, så de eksisterende spor kan benyttes, mens det omfattende anlægsarbejde står på. Tranholmvej er i forvejen en voldsomt trafikeret vej - ofte også med tung trafik ned til havnen. Den forventes at blive endnu mere belastet, når det nye Aalborg Universitetshospital tages i brug.

Projektet er en del af Aalborg kommunes mål om at sikre bedre adgang til Østhavnen og det nye Universitetshospital.

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk