Sallingsundbroen får ny belægning

Arkil har stået for renoveringen af en af Limfjordens broer og hovedfærdselsårer, Sallingsundbroen.

Broen skulle have ny fugtisolering, ny belægning på kørebaner og cykelsti og fortove, og renoveringen omfattede også nye dilatationsfuger, nyt autoværn og vindskærm foruden betonreparationer.

Facts

Projektperiode
2020-2023
Bygherre
Vejdirektoratet
Kontraktsum
N/A

Broen var i drift, mens der blev arbejdet

Mens renoveringen var i gang kunne både biler, cyklister og gående fortsat passere broen. Arbejdet var planlagt, så trafikken kunne afvikles med få begrænsninger, mens der blev arbejdet på broen.

Den eksisterende asfalt skulle udskiftes med ny membran og asfaltlag, fortorvet skulle brydes op og udskiftes med nyt beton. Ni brofuger blev udskiftet og derudover skulle autoværn og gelænder også udskiftes.

Renovering af broer er særligt udfordrende, for ofte er broerne den eneste transportmulighed mellem to lokaliteter, så det var vigtigt, at trafikken kunne afvikles, mens der blev udført arbejde.

Et arbejde i flere etaper

I 2020 blev der arbejdet i broens østlige side, år efter i den vestlige side, og i 2023 var det så i midten af broen, så der i hele perioden var muligt at passere broen, mens arbejdet foregik.

Vejdirektoratet har tilstræbt, at trafikanterne generes mindst muligt. For den kørende trafik var der således kun begrænsninger i form af smallere kørebaner og hastighedsnedsættelse til 50 km/t.

De smallere kørespor betød dog, at brede landbrugsmaskiner ikke kunne køre over broen, som de før kunne. De kunne passere broen to gange i døgnet på nogle fastlagte tidspunkter.

1,7 KM BRO AFLEVERET EFTER GENNEMGRIBENDE RENOVERING

Vejarbejdet på broen blev afsluttet efteråret 2023, hvor både transportminister Thomas Danielsen, Skives borgmester Peder Chr. Kirkegaard og Morsøs borgmester Hans Ejnar Bertelsen deltog.

Sallingsundbroen står nu i næsten samme stand, som da den var ny i 1978.

Læs nyhed

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk