Rammeaftale - Fjernvarme på Nordals

Flerårig rammeaftale skal sikre fjernvarme på Nordals

Vi er nu for alvor gået i gang med et omfattende anlægsarbejde for at udrulle fjernvarmenettet til forbrugerne på hele Nordals.

Rammeaftalen omfatter blandt andet udførelse af jord- og smedearbejder i forbindelse med nyanlæg af transmissions-, distributions- og stikledninger for fjernvarmeforsyning fra et nyt halmværk ved Danfoss.

Facts

Projektperiode
2019-2021
Bygherre
Sønderborg Forsyning
Kontraktsum
40 mio. kr.

Syv kilometer transmissionsledning

I det hele taget er det et omfattende fjernvarmearbejder der venter forude på Nordals, hvor planerne om at etablere fjernvarme har været mange år undervejs.

En del af kontrakten rummer også renoveringsarbejde af distributions- og stikledninger i eksisterende fjernvarmeforsyningsområder. Arbejdet dækker alt gravearbejde og reetablering samt montering af fjernvarmerør og komponenter.

FLERE ETAPER

Anlægsperioden er etapeopdelt, og den første etape indeholder etableringen af cirka syv kilometer transmissionsledning fra et nyt halmværk til to nye centraler samt flere eksisterende forsyningscentraler og Danfoss. Denne etape finder sted fra 1. juli 2019 til 1. marts 2020.

Derudover etableres der distributions- og stikledninger til forsyning af nye fjernvarmeområder i Havnbjerg og Nordborg. Næste etape vil være udrulning af distributions- og stikledninger i nyt forsyningsområde i Havnbjerg. Anden etape går i gang 1. marts 2020 og løber frem til rammeaftalens udløb.

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk