Partneringaftale med Silkeborg Forsyning i Kjellerup

Syvårig kloakaftale med Silkeborg Forsyning om kloakrenovering i Kjellerup. En stor del af Kjellerup by havde fælleskloakering, og Arkil skulle, sammen med de øvrige partnere, stå for en separering af et opland på ca. 80 hektar samt etablering af en stor regnvandssø.

Facts

Projektperiode
2012-2018
Bygherre
Silkeborg Spildevand A/S
Kontraktsum
13 mio. kroner årligt

Kloakseparering i etaper

Projektet blev gennemført over syv-otte etaper, og undervejs var der fuldt fokus på såvel intern projektoptimering som et tæt samarbejde med de lokale interesser i Kjellerup.

Projektet er et godt eksempel på, hvorfor flere og flere forsyningsselskaber vælger partnering:
"Vi stod med et projekt i 100 millioner kroners klassen, og det ville koste en arm i projektering, hvis vi skulle køre det traditionelt, siger plan- og projektchef hos Silkeborg Forsyning, Jan Pedersen.

Projektet er det hidtil største samlede saneringsprojekt for Silkeborg Forsyning.

Ny metode til kalkstabilisering giver mindre CO2-udledning

Sammen med Silkeborg Forsyning og EnviDan har vi udviklet en metode til at udføre kalkstabilisering i rørgraven. En teknologiudvikling, som ikke kun har givet gevinst i Kjellerup, men som kan benyttes på ledningsprojekter andre steder i landet.

Metoden og udstyret gør det muligt at kalkstabilisere leret jord på stedet, når man laver ledningsarbejder i et byområde. Det giver en mere stabil opfyldning, samtidig med at man slipper for transport af jord til og fra anlægsområdet, hvilket betyder færre gener for naboer og mindre CO2-udledning.

 

 

 

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk