E45 er blevet udvidet fra fire til seks spor på en 15 kilometer lang strækning mellem Skanderborg og Aarhus S.
Projektperiode
2017-2019
Bygherre
Vejdirektoratet
Kontraktsum
102,6 mio. kr.
Motorvejen er blevet udvidet indad, da midterrabatten i sin tid blev lavet ekstra bred. Det kommer nu trafikanterne til gode.
Udvidelsesprojektet blev delt op i flere etaper, og i første omgang var det den nordligste del af E45 mod Aarhus Syd, der skulle være færdig. Den fem kilometer lange strækning blev asfalteret og var klar til at åbne for trafik i starten af juni 2018. Senere på året fulgte den sydligste og til sidst den midterste strækning.
I forbindelse med motorvejsudvidelsen skulle vi undervejs lave 19 regnvandsbassiner. Fire af de 19 bassiner er helt nyanlagte bassiner, mens de resterende blev oprenset og gravet ud.
På den 15 kilometer lange strækning udskiftede vi 8 – 9 cm ABB lag i de eksisterende kørebaner, inden vi udførte slidlag på alle tre nye kørebaner samt nødsporet.
Samlet set blev der produceret og udlagt 85.000 ton asfalt. Asfalten blev produceret primært på vores asfaltværker i Hasselager og Skive.
Se videoen til venstre, hvordan det forløb.
Find din afdeling eller kontaktperson her.