Amagerværket

I 2017 opbygger vi det nye flislager på Amagerværket i København. Hovedstaden har som mål at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025.

Facts

Projektperiode
2017
Bygherre
HOFOR A/S
Kontraktsum
101 mio. kroner

Miljøvenlig hovedstad

Ombygningen af Amagerværket er søsat for at gøre fjernvarmeproduktionen mere miljøvenlig, og dermed nå Københavns klimamål om at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025. Ombygningen skal sikre, at værket kan skifte fra at fyre med kul til i stedet udelukkende at bruge bæredygtig træflis.

Vores andel af projektet omhandler især flislagrene, der fremover skal huse det træflis, der skal bruges i produktionen. Entreprisen B5 omfatter støbning og udformning af lagerhallerne, som skal indeholde træflis samt en transporttunnel. 

Flere specialer samlet

Projektet kalder på mange ekspertiser, og derfor er hele fire Arkil-afdelinger involveret i projektet, nemlig Bro & Beton, Anlæg, Fundering A/S samt Miljøteknik.

Et anlægshold graver ud til betonkonstruktionerne og efterfylder, når konstruktionerne er lavet.

Desuden står Bro & Beton for at lave fundamentet til to flislagre, der hver især er 200 meter lange og fire meter brede. Desuden skal der laves en transporttunnel, som vi også graver ud til.

Herefter skal der støbes fundamenter og lægges bundplader, hvorefter vægge skal monteres. Undervejs skal der laves 2500 tons armering og håndteres 12.000 m3 beton.  

Internt samarbejde og koordinering

Vi vil løbende være i gang med flere etaper, hvor der både skal graves og støbes på samme tid, derfor er koordinering afgørende for flowet. Hurtig tilpasning og problemløsning sikrer et godt flow i projektet og byggeplanerne. 

Projektet er udført af:
Arkil Bro & Beton
Arkil Anlæg
Arkil Fundering A/S
Arkil Miljøteknik

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk