Det grønne P-hus, Frederiksberg

I 2017 udfører Arkil Bro & Beton en stor betonrenovering i det ”Det Grønne P-hus” på Blågårdsgade i København. 

Facts

Projektperiode
2017
Bygherre
Københavns Kommune
Kontraktsum
10,2 mio. kr.

Vi sliber og renoverer

Alle tre dæk i ”Det Grønne P-hus” på Blågårdsgade i København skal gennemgå en større betonrenovering.

Først og fremmest skal faldet på dækkene ændres. Når det regner, ligger vandet og samler sig flere steder på dækket og kan ikke løbe væk. Det gør, at dækket er glat, og at der kommer frostsprængninger. 

En del af betonrenoveringen går derfor ud på at slibe dækkene og lave nye korrekte fald, der leder vandet væk. Derudover skal der laves cirka 1000 kvadratmeter nye profileringslag, lige som 5000 m2 dæk skal have en ny membran på.

Da membranbelægningen har både en æstetisk og praktisk funktion på p-dækkene har man afprøvet flere former for overflade og farve, inden den rette løsning blev besluttet.

Også de 100 søjler, der bærer p-huset, skal igennem en omfattende renovering.

Trafiklogistik

Renoveringen af de tre dæk er delt op i seks etaper, og det er især logistikken og trafikafviklingen i huset, der skal køre så glat som muligt.

I første etape blev det øverste dæk spærret, men allerede ved dæk to og tre, skulle det stadig være muligt at benytte en del af p-huset, da rigtig mange beboere i området bruger stedet. Det betyder, at den praktiske del, afspærring og koordineringen fylder meget i planlægningen.

Når p-huset står færdigt er der atter plads til cirka 400 biler i det tre etager store p-hus. 

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk