Vejservice råder over en ROBOCUT-maskine (Energreen Robo Midi), der er udstyret med en 4-cylinderet dieselmotor, som yder 60 hestekræfter. Den kører på larvebånd med påmonteret stålspikes. Det betyder, at Robocutteren kan operer på hældninger på op til 50° i enhver retning. ROBOTCUT styres via en fjernbetjening og har en rækkevidde på op til 150 meter.
Den klarer svært og kuperet terræn og har en kraft og ydeevne, der kan sammenlignes med en klassisk armklipper til en traktor.
Den adskiller sig fra andre robotter på markedet pga. dens høje styrke og effektivitet.
ROBOCUT-maskinen kan udstyres både med et knuserhoved og et slaglehoved.
Knuserhovedet er perfekt til nedknusning af tæt og mellemkraftig beplantning, som typisk findes på vores rastepladser, omkring afvandingsbassiner langs landeveje og motorveje, og omkring broer og bygværker.
Afhængig af græslængden er fremdriften omkring 25 gange hurtigere end en person med en buskrydder.
Find din afdeling eller kontaktperson her.