I 2021 udførte vi for Odder Kommune en strækning på ca. 1,7 km BSM in-situ. Landevejen benyttes især af tung landbrugskørsel. Før udførelsen gik i gang, var vores teknikere og vejingeniører ude på strækningen for at tage borekerner og lave de forudgående undersøgelser for at finde den rette løsning til strækningen. Entreprisen blev udført med et nyt BSM bærelag i 10 cm dybde. Vejen blev desuden sideudvidet fra 4,0 til 5,0 m. Og efterfølgende er der lagt 80 kg/m2 SMA 8 slidlag.
Landeveje der skal forstærkes eller sideudvides:
"I Odder kommune vil vi gerne være first mover på forskellige nye tiltag, det gælder ikke mindst på asfalt området. Derfor er vi altid åbne og nysgerrige på nye/andre metoder end vi plejer at bruge, og derfor faldt vi for BSM-løsningen. Og da vi med denne BSM-løsning, tilsyneladende kan reducere co2 væsentlig (op mod 90%), ja så var det ikke svært at vælge denne løsning til," udtaler Leo Kristoffersen, drift og Ejendomschef, Odder Kommune.
Teknologisk Institut har for Vejdirektoratet udtaget laboratorieprøver af BSM in-situ materialet, og kørt materialet igennem et prøvningsprogram.
Vil du vide mere om genanvendeligt asfalt og høre, hvordan vi med BSM kan hjælpe dig med at reparere veje med omtanke på jordens ressourcer?
Find din afdeling eller kontaktperson her.