1. oktober 2019
Projektleder Rasmus Klemmensen
Ny løsning skal klimasikre Frederiksberg
Arkil har sammen med et stærkt innovations-team udviklet en ny metode til at forebygge oversvømmelser
Oversvømmelse i forbindelse er skybrud er et stigende problem i flere kommuner. Men nu har et team bestående af Arkil, Niras, Mattle og Hydrosystems fundet frem til en ny løsning til håndtering af regnvand i de tætte byområder. Løsningen er led i en 8-årig innovations-partneringaftale med Frederiksberg Kommune omkring vandafledning og tilbageholdelse af regnvand.
Den nye metode kaldes punktvis regnvandshåndtering. Regnvand opsamles og tilbageholdes for at undgå oversvømmelser og samtidigt forskønnes bybilledet i de tætte byområder.
"Løsningen er god af flere årsager. Det giver for eksmpel plads til flere P-pladser, da det primært fylder under jorden. Og så kan det etableres uden forstyrrelse eller udvidelse af det eksisterende afløbssystem, hvilket ville være langt dyrere og mere besværligt", siger divisionsdirektør i Arkil, Claus Lundgaard.
Vandet ledes fra en indløbsbrønd til et bassin under hvert træ. Når bassinet under træet er fyldt, løber overskydende vand enten ud i kloaken eller over i et separat bassin. Herfra løber vandet - over en periode på 24 timer - ud i kloaken via en udløbsbrønd med en LAR-regulator.
Plads til innovative løsninger
Sprogøvej er et af de steder, hvor det nye system netop er ved at blive etableret.
"Det er spændende at arbejde på den her måde. Normalt skal vi egentlig bare lave, hvad vi bliver bedt om. Men i et partnering-projekt som dette er vi med tidligt i processsen og har mulighed for at komme med input, hvis vi har idéer til en bedre løsning. Og så kan vi prøve det af med det samme", siger projektleder Rasmus Klemmensen.
På Sprogøvej er der lavet fire planteøer med træer og underliggende plastikkassetter, der tilsammen kan tilbageholde omkring 300 kubikmeter vand. Systemet er lavet således, at vandet i træets første fire leveår lukkes ud tæt på jordens overflade, mens det sidenhen lukkes ud længere nede i jorden efterhånden som træets rødder stikker dybere.
"Det vil spare kommunen for en del udgifter til vanding af træerne, da de dybest set bliver selvvandende", forklarer Rasmus Klemmensen.