Arkil har renoveret det ydre og indre molehoved i Årøsund Havn samt etableret bundsikring langs fiskerikajen i perioden oktober 2024 til december 2024.
Projektperiode
2024
Bygherre
Haderslev Kommune
Kontraktsum
6,2 mio. kroner
Tidens tand og det kraftige tidevand havde sat sit præg på indsejlingen til Årøsund Havn. Derfor havde Arkil fået til opgave at renovere både det ydre og et de indre molehoveder, samt at etablere en bundplade langs fiskerikajen.
Det ydre molehoved har gennemgået en totalrenovering. Her er rammet 60 stk. nye AZ24-spuns á 12,5 meter, og spunsen er forankret med både gensidig forankring og ankerpladser monteret på stræk i spunsen.
Det nye molehoved er fyldt op med ral 16-64 mm og afsluttet med et lag brudsten. Der er etableret ny stenkastning på ydersiden af molehovedet.
Inde i havnen er et gammelt molehoved erstattet med et stenmolehoved, og der er rammet fem afviserpæle i træsorten greenheart i Ø350 mm.
Langs fiskerikajen var der konstateret for stor vanddybde ift. hvad kajens spunsvæg var projekteret til. Derfor er bassinkoten blevet genoprettet, og bunden er blevet forstærket med en 378 kvm stor bundplade støbt i beton.
Desuden er der monteret 210 lbm betonhammer på eksisterende spunsvæg.
Find din afdeling eller kontaktperson her.