17. februar 2020

Arkil vinder ny strækning på plusbusprojekt

Aalborgs nye PlusBusprojekt, der skal køre på en 12 kilometer lang strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Nyt Aalborg Universitetshospital, er begyndt at tage form.

 

800 meter vej

Flere store entrepriser har været i udbud de seneste par måneder, og nu kan vi se frem til at komme i gang med endnu en del af strækningen. 

Den nye entreprise er en 800 meter lang strækning ved Sohngårdsholmvej, hvor der først og fremmest skal laves et særskilt bustracé - der er hævet over vejen.

"Opgaven minder om den første etape, vi vandt for et år siden. Vejen skal gøres bredere og noget af fortovet skal inddrages til vej, så vejen ialt bliver på fire spor," fortæller projektchef Allan Klingenberg.

 

Bedre infrastruktur i Aalborg

Derudover er der - i lighed med vores forrige opgave på Skydebanevej - omfattende belægningsarbejde, afvanding og midterheller der skal etableres på strækningen. Strækningen er 7. etape af ialt 14 etaper, der udbydes på strækningen.

BRT-bussen er et ambitiøst projekt, som skal løse dele af Aalborgs udfordringer for byens trafik. 

Plusbus er en såkaldt BRT-løsning, der står for Bus Rapid Transit, hvor lange busser, der primært kører i egen busbane, binder byen sammen mellem øst og vest.

Når hele strækningen står færdig i 2023 kan man køre fra øst ved Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Aalborgs nye universitetshospital i vest.

 

Kontakt

René Hald 
Afdelingschef
 
 

 

Kontakt Arkil

Find din afdeling eller kontaktperson her.

Arkil Holding A/S | Søndergård Alle 4 | 6500 Vojens | +45 73 22 50 50 | arkil@arkil.dk