Vi har styr på fundamenterne
Arkil Fundering har årtiers erfaring med alle former for funderingsarbejde. Herunder kan du se mere om de ydelser, som vi udfører alt efter projekttype.
Pælefundering
Arkil Fundering er én af de førende specialentreprenører for ramning af præfabrikerede jernbetonpæle. Vi leverer og installerer jernbetonpæle i alle dimensioner og længder. Arkil Fundering rammer desuden alle former for stålpæle – herunder HE profiler og stålrør.
Arkil Fundering er førende specialentreprenør inden for ramning af minipæle overalt i Danmark. Med vores udvalg af minirammemaskiner kan vi løfte enhver rammeopgave.
Arkil Fundering udfører alle former for borede pæle - lige fra traditionelle, borede fundamenter med foringsrør til perma-pæle og permafortrængningspæle.
Spuns og byggegruber
Når det gælder spuns-arbejde tilbyder Arkil Fundering også forskellige løsninger. Vi kan tilbyde spuns samt boret sekantpælevægge, stålspuns generelt, rammet spuns, vibrationsteknik samt hydropres.
Arkil Fundering udfører, i samarbejde med Arkil Anlæg, færdige, udgravede byggegruber med nødvendig grundvandssænkning. Arkil Fundering udfører selv nødvendig dimensionering af spunsvægge og evt. jordankre. Herudover udfører Arkil Anlæg alle arbejder i forbindelse med udgravning og grundvandssænkning.
Efterfundering
Drejer det sig om sætningsskader på eksisterende bygninger eller er der tale om ombygninger, der medfører ekstra fundamentbelastninger, har Arkil Fundering den sikre og mest økonomiske løsning. Vi tilbyder: presning af mega- og precapæle, understøbninger og ramning af minipæle